REMAKE AF ÅMANDENS UNIVERS
Remake #01
Første del af en opgave hvor jeg laver remakes af et tidligere værk.
Værket jeg har valgt lavede jeg i 2019, og er et undervandsunivers der foregår nede i maven på "Åmanden".
Det er et worldbuilding projekt som jeg ikke føler mig færdig med, men aldrig har fået taget op igen. Dette synes derfor som en god mulighed.
(Udpluk) af det originale univers:
Værket jeg har valgt lavede jeg i 2019, og er et undervandsunivers der foregår nede i maven på "Åmanden".
Det er et worldbuilding projekt som jeg ikke føler mig færdig med, men aldrig har fået taget op igen. Dette synes derfor som en god mulighed.
(Udpluk) af det originale univers:
Jeg valgte at lave remaket ud fra benspændet "collage".
Jeg var meget inspireret af Lars Von Triers tilgang til Jørgen Leths proces i "De Fem Benspænd". Lars ville gøre det så svært for Jørgen som overhovedet muligt, og det var jeg helt vild med.
Jeg valgte derfor collage, da jeg knytter mig meget til det jeg laver. Jeg tænkte det ville være en sjov (og forfærdelig) udfordring at skulle klippe ting i stykker.
Jeg var meget inspireret af Lars Von Triers tilgang til Jørgen Leths proces i "De Fem Benspænd". Lars ville gøre det så svært for Jørgen som overhovedet muligt, og det var jeg helt vild med.
Jeg valgte derfor collage, da jeg knytter mig meget til det jeg laver. Jeg tænkte det ville være en sjov (og forfærdelig) udfordring at skulle klippe ting i stykker.
Før jeg fik noget ned på papir tænkte jeg en masse tanker imens jeg omplantede mine planter ude på min altan. Jeg tænker tit bedst over et kreativt projekt når jeg laver noget helt andet. Jeg tænkte meget på hvad det oprindelige univers udsprang fra, inspirationen og processen.
Projektet udsprang fra en "bobbel" følelse. Følelsen af ikke at kunne kommunikere ordentligt med sine medmennesker fordi man føler sig afskåret og/eller er så meget oppe i sit eget hoved at man ender med at afskære sig selv fra sine omgivelser.
(- Og så blev det til et undervandsunivers, da jeg elsker at tegne undervandsbilleder og er vild med blå/grønne farver. Åmanden selv er inspireret af diverse folkesagn da jeg er en sucker for folkelegender og myter:))
Jeg besluttede mig derfor at fokusere på at formidle følelsen universet udsprang fra.
Jeg havde fire grundtanker:
- Følelsen skal være i fokus
- Det må gerne være meget enkelt/grafisk
Jeg havde fire grundtanker:
- Følelsen skal være i fokus
- Det må gerne være meget enkelt/grafisk
- Jeg vil lave det analogt, og som udgangspunkt med samme materialer og farver som det originale værk
- Jeg aner ikke hvad det skal ende ud i
Jeg startede med en visuel brainstorm:
- Jeg aner ikke hvad det skal ende ud i
Jeg startede med en visuel brainstorm:
Jeg blev forelsket i det ternede stykke nede i hjørnet og fortsatte ad den vej, simultant med at jeg skrev nogle sætninger ned.
Sætningerne var rare at få ned på papir, men de var lidt for fløde til jeg havde lyst til at de skulle være i fokus, som jeg ellers havde haft en lille ide om.
Som ovenstående billede også viser, tænkte jeg derfor jeg kunne flette dem ind i hinanden, og dermed understøtte følelsen af sammenfiltret tankemylder.
Som ovenstående billede også viser, tænkte jeg derfor jeg kunne flette dem ind i hinanden, og dermed understøtte følelsen af sammenfiltret tankemylder.
Det affødte en masse akvarel splat som jeg ville klippe i stykker.
Her blev jeg grebet og glemte at dokumentere processen. Men jeg fik min søde far til at tage et enkelt proces billede.
Er ked af at jeg glemte at dokumentere disse trin, da det endte med at lægge grund til resten af processen. Det flettede man kan se ovenfor, endte med at se således ud:
Jeg prøvede at lave det til et slags abstrakt "følelseslandskab".
Det var en virkelig sjov, inspirerende proces, men jeg var ikke helt begejstret for resultatet. Jeg synes at "tankemylderet" - de flettede elementer - var for store. Meningen var jo også lidt at illustrere alene-følelsen, og den synes jeg ofte kommer bedre igennem med noget småt i noget stort.
Det var en virkelig sjov, inspirerende proces, men jeg var ikke helt begejstret for resultatet. Jeg synes at "tankemylderet" - de flettede elementer - var for store. Meningen var jo også lidt at illustrere alene-følelsen, og den synes jeg ofte kommer bedre igennem med noget småt i noget stort.
Jeg prøvede herefter at flette noget mindre og mere delikat.
Jeg gik mega død i det koncept efter denne her. Det sagde mig ikke så meget længere. Det føltes simpelthen for trægt og kedeligt. Det var ikke inspirerende.
Jeg var dog stadig meget forelsket i det ternede, og efter lang pause kiggede jeg lidt på instagram for mere inspiration. En af mine (mange) helt store inspirationer, Signe Parkins, havde netop lagt dette billede op:
Jeg var dog stadig meget forelsket i det ternede, og efter lang pause kiggede jeg lidt på instagram for mere inspiration. En af mine (mange) helt store inspirationer, Signe Parkins, havde netop lagt dette billede op:
Billedet er fra Signe Parkins' helt vidunderlige bog "Tusindfryd".
Og så var jeg igang igen venner!
Jeg gik fuldstændig amok med tern i akvarel, og elskede hvert øjeblik.
Her skete der så det der tit sker for mig i en kreativ proces (og i mange andre aspekter af mit liv):
Jeg var blevet grebet og havde mistet overblikket. Hvor var jeg egentlig på vej hen?
Jeg havde fuldstændigt glemt at benspændet jo egentlig var collage. Og imens jeg ternede derudaf fik jeg tonsvis af ideer der havde intet med collage at gøre.
Jeg må indrømme at denne realisation var lidt et moodkill, og jeg gik derefter ind i min seng og så Alien 2.
Efter lidt nulstilling med nogen xenomorphs greb jeg saksen. Det var dette øjeblik jeg havde frygtet da jeg satte benspændet. Jeg var blevet så glad for mine tern. Jeg sørgede for at fotografere dem godt og grundigt, tog masser af tilløb og klippede herefter bobler og cirkler ud.
Her skete der så det der tit sker for mig i en kreativ proces (og i mange andre aspekter af mit liv):
Jeg var blevet grebet og havde mistet overblikket. Hvor var jeg egentlig på vej hen?
Jeg havde fuldstændigt glemt at benspændet jo egentlig var collage. Og imens jeg ternede derudaf fik jeg tonsvis af ideer der havde intet med collage at gøre.
Jeg må indrømme at denne realisation var lidt et moodkill, og jeg gik derefter ind i min seng og så Alien 2.
Efter lidt nulstilling med nogen xenomorphs greb jeg saksen. Det var dette øjeblik jeg havde frygtet da jeg satte benspændet. Jeg var blevet så glad for mine tern. Jeg sørgede for at fotografere dem godt og grundigt, tog masser af tilløb og klippede herefter bobler og cirkler ud.
Et lille udkast af alle boblerne.
Jeg har skrevet min proces ned løbende, og efter jeg klippede boblerne ud kiggede jeg den igennem. Jeg var gået lidt i stå og havde brug for at reflektere.
Jeg bed mig fast i at jeg havde skrevet at ensomhed og tanker for mig bedst bliver beskrevet med noget småt. Derefter malede jeg nogle ark sorte og klippede dem ud i mindre stykker.
Herefter prøvede jeg forskellige kompositioner af (meget længe).
Jeg bed mig fast i at jeg havde skrevet at ensomhed og tanker for mig bedst bliver beskrevet med noget småt. Derefter malede jeg nogle ark sorte og klippede dem ud i mindre stykker.
Herefter prøvede jeg forskellige kompositioner af (meget længe).
Jeg eksperimenterede med forskellige størrelser, former og farversammensætninger, og synes det helt enkle med sort baggrund fungerede bedst.
Jeg følte at jeg balancerede på en meget hårfin balance mellem noget der så cool ud og noget der lignede noget fra fritidsklubben. Det er svært med et nyt medie - jeg kunne være blevet ved med dette eksperiment forevigt.
Jeg følte at jeg balancerede på en meget hårfin balance mellem noget der så cool ud og noget der lignede noget fra fritidsklubben. Det er svært med et nyt medie - jeg kunne være blevet ved med dette eksperiment forevigt.
Jeg lavede f.eks vis denne: Jeg synes at tanken (hæhæ) er god, men jeg er ikke så vild med farverne. Looket bliver igen for klippe-klister-hygge agtigt.
Til sidst kom jeg frem til noget jeg var mere tilfreds end utilfreds med.
Det færdige resultat blev til en lille billedserie af tre illustrationer, som jeg synes formidler bobbel/tanke følelsen meget fint. Det sorte går igen i alle tre, da det er med til at skabe en god kontrast til det kaotiske, ofte farverige akvarel. Der bliver en fin balance mellem det naive og den mørke stemning.
Her er det endelige resultat:
Her er det endelige resultat:
Den "store" illustration er A4 og de to andre er ca A5 hver især.
REFLEKTION
Processen var helt vildt sjov og gribende.
Der skete det som jeg altid ønsker ved en proces - jeg glemte formålet.
Det er for mig det vigtigste når jeg laver noget kreativt - hvis jeg glemmer hvor jeg er på vej hen, så er det fordi jeg har det sjovt, og at have det sjovt med kreativitet er jo netop derfor jeg gerne vil leve af det.
På den anden side er det også farligt, når man skal opnå noget specifikt, eller i dette tilfælde holde sig til et bestemt benspænd. Derfor er det vigtigt at jeg husker at træde tilbage og husker "hvad var opgaven?" og "hvor er jeg på vej hen?"
Her tænker jeg jo lidt på "Write drunk, edit sober". Og det er præcis denne form for balancegang jeg virkelig vil sørge for findes i mine processer.
Jeg er gladere for dette projekts proces end jeg er for resultatet.
Sådan er det ofte. Jeg er generelt mere fascineret af processen end det endelige resultat (hos mig selv og hos andre), da jeg ofte synes at den eksploderende, kaotiske proces er langt mere interessant end et finpudset resultat.
Disse reflektioner vil jeg tage med mig i de næste opgaver. Jeg vil så gerne også være glad for resultatet:)
kh Nadia
Der skete det som jeg altid ønsker ved en proces - jeg glemte formålet.
Det er for mig det vigtigste når jeg laver noget kreativt - hvis jeg glemmer hvor jeg er på vej hen, så er det fordi jeg har det sjovt, og at have det sjovt med kreativitet er jo netop derfor jeg gerne vil leve af det.
På den anden side er det også farligt, når man skal opnå noget specifikt, eller i dette tilfælde holde sig til et bestemt benspænd. Derfor er det vigtigt at jeg husker at træde tilbage og husker "hvad var opgaven?" og "hvor er jeg på vej hen?"
Her tænker jeg jo lidt på "Write drunk, edit sober". Og det er præcis denne form for balancegang jeg virkelig vil sørge for findes i mine processer.
Jeg er gladere for dette projekts proces end jeg er for resultatet.
Sådan er det ofte. Jeg er generelt mere fascineret af processen end det endelige resultat (hos mig selv og hos andre), da jeg ofte synes at den eksploderende, kaotiske proces er langt mere interessant end et finpudset resultat.
Disse reflektioner vil jeg tage med mig i de næste opgaver. Jeg vil så gerne også være glad for resultatet:)
kh Nadia
