Add to Collection
About

About

Forening for Boghaandværk og Forlaget Vandkunsten har inviteret designstuderende til at deltage i en konkurrence om formgivning af en bog, formål… Read More
Forening for Boghaandværk og Forlaget Vandkunsten har inviteret designstuderende til at deltage i en konkurrence om formgivning af en bog, formålet er at udbrede kendskab til bogens frem- stilling samt at fremme kvaliteten med hensyn til form, funktion, udførelse og æstetik. Bogen : Ægteskabets femten glæder, nyoversat fra den franske middelalderoriginal af Jens Rasmussen. Read Less
Published:
Ægteskabets femten glæder
Book design
Forening for Boghaandværk og Forlaget Vandkunsten har inviteret designstuderende til at deltage i en konkurrence om formgivning af en bog, formålet er at udbrede kendskab til bogens frem-
stilling samt at fremme kvaliteten med hensyn til form, funktion, udførelse og æstetik.
Bogen : Ægteskabets femten glæder, nyoversat fra den franske middelalderoriginal af Jens Rasmussen.

For at find “formen” på mit bogdesign, tog jeg udgangspunkt i selve teksten, dog ikke i tekstens litterære periode, men mere specifikt i den sproglige fremstilling.
Jeg synes at selve tekstens indhold, bærer præg af nærmest at være en “sandhed” - af at være et næsten videnskabeligt studie i ægteskabet.
Trods ingen fuldstændige beviser og hvad der kun kan betragtes som helt subjektive observationer fra (den ugifte) forfatters side, fremstår tekstens tone dog alligevel ikke kun som én sindsforvirret mands tese, men langt mere som en række nedskrevne studier (her 15 stk) samlet til en endegyldig rapport.
Med det og nyoversættelsen for øje, fandt jeg det interessant at lade bogens design tage form efter et mere karikeret “formelt” udtryk - men dog moderne, altså stræbende væk fra det middelalderlige visuelle udtryk. At lade den samlede bog fremstå mere tydeligt som et studie/rapport end bare en god fortælling - synes jeg kunne underbygge seriøsiteten af hvad forfatteren måske oprindeligt har haft på sinde at fortælle... eller måske nærmere edukere verden i.

Ved ikke at arbejde så umiddelbart med teksten har jeg lært at det er vigtigt at få formuleret og skitseret sine ideer ned, vedr. designretningen. Det har været til stor hjælp når der har skulle holdes et bestemt visuelt udtryk gennem hele designet, og ikke lade unødvendigt “pynt” eller en rutine/standard overtage.

Konkret formgivning:

I det færdige design har jeg truffet følgende konkrete valg vedr. formgivningen - selvfølgelig med henblik på at forstærke og tydeliggøre min designide.

Skriftvalg: OCR A std. (6,5/11) Sans-serif, tegnet af American Type Founders.
Jeg har valgt at bruge OCR A std. pga. det stærke maskinelle- samt formelle udtryk som skriften har. Jeg synes det kunne være interessant at bruge et SÅ “upersonligt” udtryk for at fjerne et evt., lad os kalde det “personligt spor” af forfatteren.

Pagina: Jeg har valgt at arbejde med en mere kontroversiel udforming af bogens pagina. Jeg synes, det var spændende at bruge et normalt relativt minimalt designet objekt til at understrege tonen i både bogen og dens design. Jeg har derfor arbejdet med paginaen som en konstant visuel navigering - ikke kun af den pågældende side, men af hele bogens indhold. Læseren kan altså visuelt følge hvor langt men er nået i bogens forskellige inddelinger og hvad der kommer forud.
Da jeg har valgt at arbejde med SÅ dominerende en pagina, har jeg forsøgt i mit layout at kompencere for evt. mørke gennemtrængnings områder på siderne. Dette har jeg gjort ved altid at lade “mørk” pagina optræde »ryg mod ryg« og det samme med “lys” pagina.
Ex. “mørk” pagina på en højreside > “mørk” pagina på efterfølgende venstre side osv.

Brødtekst: Selve manuskriptet indeholder flere lange samtale-sekvenser mellem de ægteskabelige parter med yderligere indskudte beskrivende kommentare fra forfatteren. For at lette disse meget lange tunge passager har jeg arbejdet meget grovere med det klassiske afsnit-indryk, i håb om, at lette både læsningen og overskueligheden af flere siders tale.

farve/illustration: Min løsning er ikke illustreret - da jeg betragter både brødteksten og paginaens udformning som yderst markant og dominerende som udtryk. Jeg har dog valgt at lade kapitelindledning og fodnoter arbejde en smule mere som en form for grafisk illustration. Kapitelindledningerne er placeret mere “tilfældigt” - som i den ureglmæssighed der kan ligge selv i et standard stempel når dette er manuelt placeret. Fodnoterne er hverken placeret som “fødder” eller tilsidst i kapitlet, de er placeret så de intergerer med deres egen reference i brødteksten og dennes placering. Både kapitelindledning og fodnote er sat i rødt, for at gøre opmærksom på “detaljen”.