Jeg havde besluttet mig allerede inden jeg tog afsted. Jeg ville lave en portrætserie af et land igennem en bilrude. Jeg ville vise de mennesker og den natur, jeg så. Altså, mødet med et øjeblik.

Jeg tror, vi alle kender det eller har prøvet det. Du sidder i en bil og verden suser lige forbi. Nogle gange får man øjenkontakt med et menneske eller man ser en situation, som mærker en – man bliver på en eller anden måde opslugt af noget, som er på den anden side af ruden og ikke engang et sekund efter, så er det væk.

Det møde med tilværelsen i et land som det er lige nu og her, det tog jeg med mig på en tur igennem Californien, hvor jeg har prøvet at portrættere netop den umiddelbarhed og tilfældighed i: at det der var, var det, der var.

Om det er en kontakt, en stilhed, en storhed: så er det alt sammen forsvundet nu. Alt er fanget i en tilstand af bevægelse for at tage jer med på den rejse, jeg var på og hvad jeg mødte på min vej, og som forsvandt lige så hurtigt, som da det viste sig.

Denne serie bærer også præg af mødet med den omfattende hjemløshed og opium epidemi som hærger USA. Dens mørke eufori og levende døde vandrede ned over gader og stræder og har banet vejen for mødet med nogle eksistenser som måske allerede nu er forsvundet.

De billeder jeg har udvalgt til serien, er enten de blikke eller situationer som har mærket mig på den ene eller anden måde. Om det har været følelsen af at føle sig meget lille, føle sig fri, om det har været kærlighed, sorg eller magtløshed.

Dette er min fortolkning af det der er, var det, der var og er blevet til et tilfældigt portræt af et land og dens eksistenser.

DET DER ER,
VAR DET, DER VAR