Remake #1
Oprindelige værk: Illustrering af digtet ”nu går drømmerne” af Inger Christensen (1981)
Benspænd:
Nr.1: Modsat
I en kreativ proces ville jeg som regel starte ud med en brainstorm, håndtegnede skitser, stikord og generelt føre en mere visuel proces. Men når nu mit ene benspænd er at gøre det modsatte, må jeg jo forsøge at efterleve dette. Det betyder altså:
1. Ingen brainstorm
2. Ingen håndtegnede skitser
3. Ingen fede mindmaps
4. Ingen besøg på Pinterest
5. Ingen kærlighed til det visuelle
Nr.2: DISKUSPROLAPS
En tilstand jeg normalt ville forbinde med gråt hår, slid og flere somre bag sig end mine små 22...
6. Alt bliver skabt fra min seng, i liggende tilstand (indtil jeg kan gå igen).
MEN HVORDAN FÅR MAN SÅ INSPIRATION NÅR DET HER ER MIN REALITET?:
Proces:
Jeg må prøve at tage det fra starten.
Mit oprindelige værk er en illustration til strofen:
strimler af gaze og flor
om de glasklare tanker
fra Inger Christensens digt "nu går drømmerne".
Illustrationen er skitseret med pen på papir og efterarbejdet i Photoshop. Stilen er enkel men dyster og illustrerer strofen bogstaveligt ord for ord.
Er det modsatte så noget der ikke er tegnet, men meget mere abstrakt og med farver?
Normalt ville det være her i min proces at jeg ville sætte mig ned (nu ligger jeg jo så ned, men anyways) og fordybe mig i hvem Inger Christensen var, udforske hvad 'abstrakt' egentlig er for en størrelse og lave en inspirerende brainstorm som kunne lede mig frem til noget interessant.
Men det må jeg jo ikke...
Jeg må nøjes med det jeg ved i forvejen, der må være noget der, som kan give mig inspiration.
Det jeg ved er at digtet er præget af ødelæggelse, undergang og et postapokalyptisk verdenssyn.
Det omvendte at det kan man vel opsummere med ordet liv.
Jeg tænker genfødsel, skabelse, fest og glade dage fyldt med liv.
Jeg tænker genfødsel, skabelse, fest og glade dage fyldt med liv.
Ironisk nok meget modsat min egen tilværelse p.t...
Mit POV de seneste 7 dage:
Modsat min computers POV de sidste 7 dage:
Jeg må indrømme at jeg kom sent i gang, mandag og tirsdag stod på smertestillende og lange lure. Onsdag morgen måtte jeg aflyse min tid hos Peter fys, fordi jeg ikke kunne overskue at skulle ud af døren. Men onsdag eftermiddag skete der et mindre mirakel.
Pludselig åbnede der sig en masse muligheder og så lige onsdag af alle dage,
for onsdag d. 21. april = GENÅBNING
Og på Louisiana det kom jeg:
Og hvad var hvad det nu jeg for et ord jeg opsummerede som det modsatte af undergang og ødelæggelse? (hint: liv)
Tænk sig engang hvad jeg til stor begejstring blev mødt af, da jeg trådte indenfor?
En hel udstilling om det at være mor, livet, frugtbarhed, skabelse, og generelle eksistentielle emner. What are the odds, det var smukt!
SKØNT at komme ud, blive inspireret og faktisk opleve noget. Men hvad skal det blive til med det remake...
Løsning:
For lige at opsumere må jeg jo hverken: skitsere, være bogstavelig og jeg SKAL bruge farver og eksperimentere med hvordan jeg på en abstrakt måde kan udtrykke liv og glade dage.
På min tur til Louisiana var jeg opmærksom på netop dette, og jeg besluttede mig for at affotografere alt jeg mente faldt inden for mine kriterier.
Det færdige remake er blevet til en ny illustration, resultatet af en sjov og eksperimenterende proces, som kom til verden i min seng (totalt full circle). Illustrationen udtrykker, modsat sin forgænger, det positive i vores tilværelse og består udelukkende af fotos fra museet som alle omhandler emnet liv.
Jeg har fokuseret på farver og positive følelser og her er hvad der kom ud af det:
Asta out
